Forrige side: Randmorænelandskabet Næste side: Model for dødislandskabet


Dødishullerne ved Ny Hammersholt

Ved den stagnerende isrand syd for Hillerød var den døde nordøstis på den vestlige side af randmorænen brækket op i flager og mere eller mindre begravet i ophobet morænemateriale. Den opbrækkede dødis havde omkring Ny Hammersholt sin yderste position langs en linje, som jernbanen nu omtrentligt følger mod vest. Længere mod vest ud til Roskilde Fjord har døsisen formentlig ligget som en sammenhængende flade i landskabet.

Efter forholdsvis kort tid blev randmorænen overskredet af den baltiske isstrøm, som kom fra sydøst. Den baltiske is påvirkede mærkeligt nok ikke randmorænen i særlig høj grad. En forklaring på dette kan være, at gletsjeren var "varm" (d.v.s. smeltende i bunden) og mange steder gled henover dødis, som var blevet efterladt af isstrømmen fra nordøst. Nord for Slettebjerget flød den baltiske is ovenpå dødisen, mens dette i langt mindre grad skete mod syd. Denne forskel kan være forklaringen på dannelsen af Attemoseskrænten, som er en indlandsskrænt, der løber fra Hanebjerg nord for Uvelse til Slettebjerget. Morænemateriale fra overfladen af dødisen blev skrabet ned i mellemrummene mellem dødisflagerne. Da der lå rigeligt med morænemateriale sammen med dødisen på vestsiden af randmorænen, blev mellemrummene fyldt op til randen. Dette synes at være en oplagt forklaring på, at materialet i mellemrummene trådte frem som sammenhængende volde, da isen til sidst smeltede helt bort (se den grafiske model).

Det resulterende landskab med bakker og volde, der udgør mellemrummene i en mosaik af lavninger, er karakteristisk for hele det særprægede område mellem Hillerød og Ny Hammersholt. Dødislandskabet findes også som overlejring på højdedraget i Store Dyrehave. Det højeste punkt (Tobakke) ligger således på en vold mellem to dødishuller. På Midtfyn findes et udpræget dødislandskab, som kan være skabt på lignende måde ved, at den baltiske is har overskredet ældre dødis.

Sættedam, Helledam og Store Stendam i Ny Hammersholt er dødishuller, som oprindeligt har ligget som sø- og moseområder, men som efter dræning (og nogle steder tørvegravning) er blevet reduceret til små vandhuller. Vandhullerne ligger på begge sider af et vandskel, som snor sig gennem Ny Hammersholt i mellemrummet mellem de oprindelige dødisklumper. Vandtilførslen til Helledam og Sættedam er minimal, fordi lavningerne ligger klos op ad vandskellet.

Syd for Slettebjerg (i området, der kaldes Lille Sverige, samt på markerne længere mod sydøst) er der et helt anderledes og mere typisk dansk dødislandskab med små afløbsfri huller. Forskellen kan forklares ved, at den baltiske gletsjer syd for Attemoseskrænten næsten helt har bortskrabet eller knust den ældre dødis (se den grafiske model). Den tydelige forskel mellem dødislandskaberne nord og syd for Slettebjerg er et enestående vidnesbyrd om, at dette område i Danmark stadigvæk var mere eller mindre dækket af nordøstis, da det til sidst blev overskredet af den ungbaltiske is, som kom fra sydøst. Der findes næppe andre steder i Danmark, hvor noget lignende kan ses så tydeligt blot ved at aflæse landskabet. På kortet er dødishullerne vist som sorte pletter (Teglgårdsø og Brededam øverst). Randmorænens højdedrag (højde > 60 meter) er tonet grå. Vejene i Ny Hammersholt ses midt i billedet - bl.a. Hulvejen, Bæverdalen og Slettebjerget, som slynger sig omkring Helledam.

Mod syd er der fra Brødeskovvej en smuk udsigt til tre små tætliggende vandhuller ved Rødegaard. Heldigvis er der ikke længere fare for, at det nye regionshospital i Hillerød skal ødelægge dette på én gang idylliske og geologisk betydningsfulde dødislandskab med beton og asfalt. Det er svært at forstå, at det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som har foretaget en screening af mulige placeringer af superhospitalet i Hillerød kommune, kan hævde, at der ikke er en alvorlig konflikt med landskabsværdier. Betydningen af, at området indgår i et vigtigt geologisk interesseområde, har man tilsyneladende ikke forstået. Rambøll foreslog at "flytte" hullerne - en hårrejsende idé, som må være udtænkt bag et skrivebord af en person uden kendskab til (eller respekt for) det måske mest unikke dødislandskab, der findes i Danmark. By- og Landskabstyrelsen har i samarbejde med GEUS (tidligere Danmarks Geologiske Undersøgelse) udarbejdet en oversigt over danske områder, som på grund af geologisk interesse kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse. Ny Hammersholt indgår i oversigten netop på grund af den overstrøgne randmoræne og det instruktive dødislandskab. "Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke sløres, men fremtræder intakte og klare i landskabet."

Del på facebook


Forrige side: Randmorænelandskabet Næste side: Model for dødislandskabet