Forrige side: Dødishullerne Næste side: Home

Model for tildannelsen af dødislandskabet ved Ny Hammersholt

1. Isstrømmen fra nordøst er gået i stå og har efterladt store flager af delvist begravet dødis i det skrånende område øst for den nuværende jernbane. Den skematiske tegning viser et tværsnit af dødisen i retningen langs med jernbanen. Vinkelret på de skitserede mellemrum mellem isflagerne er der andre meget lange mellemrum (parallelt med jernbanen), som formentlig opstod som brudlinier ved nordøstisens sidste fremstød over højderyggen i Store Dyrehave. Bemærk ændringen i terrænhøjde i højre side af billedet: Terrænet sydøst for Slettebjerg i Ny Hammersholt er 10-15 meter højere end terrænet mod nordvest ("Attemose Skrænt", læs mere her.)

2. Den baltiske isstrøm fra sydøst filer toppen af dødisen, indtil alle mellemrum og spalter er fyldt helt op med materiale, som skrabes ned fra dødisens overside. På grund af landskabsskrænten fyldes der særligt meget op nordvest for Slettebjerg. Det er dette materiale, som sammen med et tyndt bundmorænedække fra den baltiske is kommer til at danne bakker og volde efter afsmeltningen. Nordvest for Slettebjerg bliver de store flager af nordøstis skånet mod nedslibningen på grund af skrænten.

3. Weichsel-nedisningen er forbi. Al isen er smeltet, og dødisflagerne har især nordvest for Slettebjerg efterladt en mosaik af store vandfyldte eller sumpede lavninger, som er omkranset af et netværk af sammenhængende volde og bakker. De store mængder strømmende smeltevand i det skrånende terræn har hist og her eroderet afløb i voldene (smeltevandsslugter, som ikke er vist på figuren). Nogle af disse afløb blev på Frederik II's tid lukket med dæmninger, hvorved sumpede lavninger blev omdannet til kunstige søer (Fiskedammene i Præstevang og Funkevang, Slotssø, Teglgårdssø, Karlssø og Tørkerissø). Andre lavninger bliver drænet og bruges til f.eks. golf (Taterdam og Skørholtsdam), hundeluftning, fodbold, parcelhusgrunde (Helledam) og hestefolde (Sættedam og Lille Stendam). Sortedam i Nyvang blev tidligere drænet og brugt til tørvegravning, men er nu en opdæmmet sø. Sydøst for Slettebjerg er dødishullerne også talrige, men da dødisen fra nordøst blev knust til mindre blokke i dette område, er det et mere almindeligt dødislandskab: Hullerne er uden naturligt afløb, og deres størrelse er meget mindre.

En alternativ model:

I modellen som den vises ovenfor, forudsættes det at landskabsskrænten fandtes før ankomsten af den baltiske isstrøm. En anden forklaring som jeg efterhånden hælder mere til er, at den baltiske is selv dannede skrænten ved foran sig at skubbe knust dødis blandet op med afhøvlet materiale fra de store smeltevandsaflejringer (grus og sand) i området syd for Lynge og Farum (Farum Naturpark).

Dette materiale, samt randmorænens skrænter, dannede en sliske som ved Ny Hammersholt og langs en linie ud mod Slangerup løftede den baltiske is op i niveau med overfladen af dødisen. Denne model passer ind i en større sammenhængende forklaring, hvori foruden skrænten også indgår dannelsen af smeltevandsaflejringerne i Nordøstsjælland (Farum Naturpark, Langebjerg og Strø Bjerge), samt i Hornsherred.

Del på facebook


Forrige side: Dødishullerne Næste side: Home